5l dunk refill vaskemiddel

En ærlig snak om vaskemidler

11-04-2021

Vaskemidler, pulver eller flydende midler

Hovedparten af de vaskemidler, som sælges i dagligvarebutikkerne, er produceret af store multinationale firmaer som f.eks. Unilever og Procter & Gamble og produkterne fra dem markedsføres under forskellige navne. Unilever står således bag blandt andet Omo, Persil, BioTex, Neutral og flere andre, mens Procter & Gamble står bag bl.a. Arial.

Vaskemidler er prisfølsomme produkter og gode tilbud er med til at trække kunder til butikkerne, så foruden et godt produkt, så handler det også om at have en skarp pris. Når pris er så styrende for en produktgruppe, så kan det blive uklart for os almindelige forbrugere hvad man rent faktisk køber og hvor meget man betaler for at få sit tøj vasket. Herunder omtales forholdet om pakkestørrelse derefter følger en beskrivelse af indholdsstoffer.

En gang købte man vaskemiddel i en pose eller pakke med 1, 2 eller 5 kg og det var let at se hvor meget man sparede ved købe at 2 kg frem for 1 kg, men det var dengang. Et tjek i butikken eller på internettet fortæller, at i 2021 hedder pakkestørrelserne 689 gram, 1,26 kg, 4,615 kg, 4,9 kg, 5,076 kg eller 7,155 kg.

Denne artikel er siden førsteudgivelsen blevet opdateret, fordi EU lovgivningen endnu engang er blevet ændret. For at hjælpe forbrugerne blev det for nogle år siden besluttet, at der ved annoncering og ved skiltning i butikkerne, skal fremgå hvad prisen er pr. vask. På den måde fik forbrugerne et værktøj til at gennemskue pakkestørrelser og koncentrationen af vaskemidlerne. I praksis findes der vaskemidler hvor der skal bruges 100 ml vaskemiddel til en standard vask på 4,5 kg. tørt tøj, mens de mest koncentrerede vaskemidler kun skal bruge 33 ml. Prisen kan således være tre gange højere for det koncentrede middel og stadig være billigere pr. vask.  

Fra 2023 er der endnu engang kommet en ændring i lovgivningen, desværre er ændringen ikke til fordel for forbrugerne. Producenterne af vaskemiddel skal nu kun oplyse hvad prisen er pr. liter eller pr. kg. og ikke længere prisen pr. vask. I praksis fanges forbrugerne i en umulig situation, hvor man ikke uden en regnemaskine kan se hvilket vaskemiddel der er billigst. Forestil dig at du sammenlign 1 liter tyndt vaskemiddel, hvor der skal anvendes 80 ml til en standard vask og et drøjt vaskemiddel hvor der blot skal anvendes 33 ml til en vask, så hvad er billigst produktet til kr. 50,- eller det til kr. 85,-. Som forbruger har vi desværre ikke en ærlig chance for at gennemskue prisforskellene. Tynd men billigst pr./vask (50 kr /1000x80) = 4,00 kr/vask, drøj og dyr koster pr./vask (85 kr. / 1000x33) = 2,80 kr./vask. Billigst produkt er altså dyrest.

Flydende vaskemiddel vinder frem på det danske marked og sortimentet i butikkerne er stadig stigende. Flydende vaskemiddel er nøjagtig lige så effektivt som vaskepulver under forudsætning af, at vi sammenligner kvalitetsprodukter uden unødige fyldstoffer. I den bedste ende af de flydende vaskemidler finder vi produkter med mælkesyre, som har nogle særlige fordele, men da mælkesyre er en dyr ingrediens, så udgør vaskemiddel med mælkesyre kun en forsvindende lille markedsandel i det konkurrenceprægede marked.

Vaskemidler indeholder næsten alle stoffer som binder kalken i vandet, dets mere kalk i vandet, også kaldet hårdt vand, dets mere vaskemiddel skal der bruges. Derfor står der også på pakken eller flasken, hvordan der skal doseres hvis vandet er blødt, normalt eller hårdt. Stofferne som binder kalken skylles efter vask ud og ender i rensningsanlægget som spildevandsslam.

Vaskemiddel med mælkesyre

Flydende vaskemiddel indeholder i nogle tilfælde mælkesyre, som i stedet for at binde sig til kalken i stedet neutraliserer den. Det betyder i praksis, at kalken omdannes til kalciumsalt, som er letopløselig i vand og det ender i naturen som naturlig næring. Mælkesyre i vaskemiddel har andre gode egenskaber for når kalken er neutraliseret, så binder den sig ikke til varmelegemet, kalken sætter sig heller ikke på tøjet som hvidt fnuller til gengæld virker mælkesyre naturligt antibakteriel. Et ekstra plus ved mælkesyre er, at tøjet bliver mere strygelet, da mælkesyren hindrer tøjet i at blive stift og hårdt, så du helt kan undgå eller i det mindste reducere mængde af skyllemiddel. Når kalken bindes til mæskesyren, så bliver hverken vasketromlen eller varmelegemet tilkalket, det betyder forlænget levetid for din vaskemaskine.

Der er flere forklaringer på, at det kun er Ulrich natürlich som bruger mælkesyre i deres flydende vaskemiddel. Ulrich natürlich er det eneste firma i Europa, som i stor skala producerer mælkesyre. Ulrich sælger mælkesyre til andre, men da det er en dyr ingrediens, så har de store firmaer fravalgt mælkesyren, sikkert og helt udokumenteret fordi det går ud over prisen pr. vask, som omtalt tidligere i denne blog spiller en stor rolle i at sikre sig markedsandele.

Bæredygtig og økologisk tøjvask

Ulrich natürlich er imidlertid ikke dyrest vaskemiddel på markedet, selv om den relativt kostbare mælkesyre indgår - tværtimod. For tænker man som Ulrich både på økonomi, økologi og har maksimal fokus på bæredygtighed, så giver det hele mening. Ingen andre producenter tilbyder en flaske med 1 liter og derefter refill dunke med 5, 10 eller 25 liter, som kan omhældes til en 1 liters flasken eller dunkene kan forsynes med pumpe eller tappehane. 

Prisen per vask falder nu dramatisk, så i stedet for at ligge i den høje ende, så vil en 5, 10 eller 25 liters dunk, som indeholder drøjt vaskemiddel og som for en 25 liters dunk rækker til hele 825 maskinvaske være den absolut billigste på markedet målt i pris pr. vask. Dertil kommer, at dunkene sparer miljøet for emballage og transport.

Ulrich natürlich produkterne indeholder ikke petrokemi fra råolie, er fri for enzymer, blegemiddel og sæberne er af fornybare stoffer. Der anvendes ikke råstoffer fra palmeolie.

Som afslutning på dette blogindlæg mangler jeg kun at fortælle at Ulrich natürlich er certificeret af ECO-Control efter den nyeste NATUR Care Products standard for økologiske produkter og en kvalitetssikring af alle non-food produkter.

Poul Smidt