Møbelrens og efterfølgende møbelpleje med de rigtige produkter kan give dine møbler ekstra liv og holder dem smukke i mange år. Det samme gælder for læder som kan renses og nyt liv kan gives til trætte læderoverflader.
Fjern pletter på møbler og læder, plej med de rigtige produkter.
Møbelrens med lunken vand og sæbe
Når uheldet er ude og sofaens stof er blevet plettet, så skal du se på stoffet som var det hvilket som helst andet stykke tøj. Stof er stof og stof kan vaskes. Derfor kan du rengøre sofaens betræk med lunkent vand med lidt opløst vaskemiddel. Eller du kan bruge en pletfjerner som du sprayer på pletten og når pletten er opløst bruger du masser af rent vand til at fjerne skidtet. Du kommer nok til at skulle gøre hele betrækket rent for du kan risikere, at få en ren plet på den ellers smudsede sofa.
Der var engang en Reinholt fra Randers
De klassiske produkter til møbelpleje Akro Polish, Olden og Shiny French Polish blev udviklet og solgt af Reinholt i Randers. Produkterne har i en menneskealder været brugt i den danske møbelindustri, men de mange små møbelværksteder og småindustrier findes ikke længere og derfor er grundlaget for opretholdelse af en produktion af Reinholts produkter forsvundet. Vi har desværre ikke flere produkter fra Reinholt på lager og da vi var den sidste forhandler, så kan vi med sikkerhed sige at produkterne ikke kan opdrives. Vi beklager, det var gode produkter.