Minimer pigmentpletter med solcreme

Pigmentpletter gør dig helt unik.

17-09-2023

 

Hvad er pigmentpletter?

Pigmentpletter er de mørke pletter, som typisk opstår i ansigtet og på overkroppen og det skyldes at hudens almindelige melaminproduktion, som også giver fregner, i nogle områder har ekstra stor aktivitet, hvilket er helt naturligt. Du står ved en skillevej hvor du kan vælge at sige, at jeg ser ud som jeg gør, du kan også vælge at begrænse hudens malaminproduktion ved brug af forskellige solprodukter, her er link til solcreme og selvbruner produkter og endelig kan du købe produkter som faktisk kan reducere pigmentpletter.  Der er flere naturlige grunde til, at der opstår pigmentpletter eller fregner og som udgangspunkt er de helt ufarlige og altså ikke udtryk for en sygdom eller ubalance. 

Hvorfor opstår pigmentpletter?

Pigmentpletter skyldes for de flestes vedkommende lys, sol og specielt overdreven sol. Solen indeholder ultraviolette stråler UVA og UVB og disse påvirker huden, så huden eller rettere pigmentcellerne i huden som aktiveres og huden brunes. Huden danner helt naturligt fregner og pigmentpletter, men soldyrkelse sætter turbo på produktion af pigment i huden. Genetisk er der forskel på hvor mange og hvor aktive pigmentpletter kan være.

Pigmentpletter kan også opstå i forbindelse med graviditet hvor der sker en hormonel påvirkning af kroppen og huden og reaktionen kan være flere pletter. P-piller kan på samme måde påvirke kroppens pigmentudvikling, i dag dog mindre end tidligere fordi østrogenindholdet i P-pillerne gennem tiden er blevet reduceret og dermed den hormonelle påvirkning.

Hvordan undgås pigmentpletter?

Du kan ikke undgå at få pigmentpletter eller fregner, men du kan reducere antallet. Som den største selvfølgelighed er det at blive indenfor eller begrænse solpåvirkningen ved at opholde sig i skyggen. Dette er vanskeligt på en dejlig solskinsdag, så det er mere realistisk at begrænse solens effekt ved at beskytte sig, så solens UV-strålers påvirkning af huden begrænses.

Brug en solcreme med høj SPF, Sun Protection Factor eller solbeskyttelses faktor. I korthed betyder faktoren f.eks. 10 at du kan opholde dig 10 gange længere tid i solen. Så 10 minutter bliver med SPF10 til 100 minutter, SPF20 til 200 minutter o.s.v. Det er imidlertid ikke nok at beskytte sig før du går ud i solen, men efter solbadning skal hudens normaltilstand genoprettes.

Du kan bruge en aftersun lotion eller creme eller en ansigtscreme som indeholder A-vitamin. På kroppen bruges igen aftersun lotion, men er du løbet tør, så brug en god bodylotion. Huden skal plejes og genopbygges for at undgå solskader.

Kan pigmentpletter reduceres?

I første omgang henvises til nogle effektive solcremer, da det er lettere at forhindre end at reducere pigmentpletter. Vi har imidlertid et enkelt produkt i vores sortiment, som er mere end almindelig effektivt. Beaute Pacifique har udviklet et unikt produkt som kaldes Tyrostage, som har et blegemiddel i indholdslisten. Cremen påføres hvor du har en ujævn og uens pigmentering f.eks. i ansigtet og under øjnene og pigmenteringen reduceres og udjævnes.

Kan pigmentpletter fjernes?

Som nævnt kan der opnås rigtig gode resultater med Tyrostage. Du kan også søge hjælp hos lægen eller apoteket, hvor tabletbehandling kan være en af de ting som anbefales. Vær meget varsom med laserbehandling og gør ikke dette før du har konsulteret din læge. Med laserbehandling er der en overhængende risiko for, at pigmentpletterne forværres over tid. Har du større og sammenhængende pigmentplamager, så skal du under alle omstændigheder søge læse, så du får en faglig vurdering inden du selv begynder en behandlingsforløb.

Poul Smidt