Kaustisk Soda, et kraftigt rengøringsmiddel
Det danske firma Sterling Polish har gennem mere end 75 år udviklet, produceret og solgt både rengøringsmidler og plejeprodukter og Sterling Polish er kendt af de fleste.
Salgsenheden:
- Fabrikat: Sterling Polish Compagny A/S, Nybrovej 95, 2820 Gentofte.
- Handelsnavn: Sterling KAUSTISK SODA.
- Mængde: 500 gram i pulverform.
- Faresymbol: Flasken er mærket med det internationale symbol for ætsende.
- Anden sikkerhedsforanstaltning: Flasken er lukket med børnesikring.
- IBAN: 5701098172000
- UFI: V1T8-3N4A-A80Q-SJ46 EC Nr. 215-185-5.
Hvad er den kemiske betegnelse for Kaustisk Soda?
Kaustisk Soda har den kemiske benævnelse Natriumhydroxid og i den kemiske verden er Kaustisk Soda forkortet til sumformlen NaOH. Kaustisk Soda benævnes ligeledes også som ætsenatron og natronlud. Kaustisk Soda er en meget kraftig og ætsende base.
Hvad anvendes Kaustisk Soda til?
Kaustisk Soda er et effektivt rengøringsmiddel som anvendes til at fjerne maling fra gulve og loft og lak fra træpaneler og gulve, men kan også anvendes til at afsyre træ og rense afløb. Kaustisk Soda opløser hår, sæbe og forskellige typer madrester. Kaustisk Soda er imidlertid det mest kraftige rengøringsmiddel vi kommer i kontakt med, derfor skal produktet anvendes med stor forsigtighed.
Hvad anvendes Kaustisk Soda IKKE til?
Kaustisk Soda ef et effektivt rengøringsmiddel, men det er også et middel som kan ødelægge en overflade. Er du i tvivl, så prøv på et "usynligt sted" på det produkt som skal affedtes, afsyres eller maling skal fjernes fra. Nogle trætyper kan ikke tåle Kaustisk Soda lige som forskellige former for plastik og aluminium kan få tydelige ætsemærker.
Hvordan bruges Kaustisk Soda?
Kaustisk Soda anvendes ved opløsning i vand i en forudbestemt rækkefølge. Start med at hælde vand i en passende beholder og kom derefter Kaustisk Soda i vandet mens det røres rundt. Start med en svag opløsning og kom mere Kaustisk Soda i vandet hvis der er behov. Læs sikkerhedsinformationen på etikettens bagside.
Er Kaustisk Soda farligt at anvende?
Kaustisk Soda kan være farligt at anvende, derfor skal det ske med den største forsigtighed. Kaustisk Soda er stærkt ætsende og både indånding af støv, stænk af opløst væske på huden og direkte berøring på huden er farlig. Kaustisk Soda er farlig for huden, slimhinder og samtidig nedbryder produktet mange tekstiler. Derfor skal sikkerhedsinformationen på Sterling Polish Kaustisk Soda læses før produktet anvendes. Sikkerhedsinformationen findes på etikettens bagside. Brug altid sikkerhedsbriller og gummihandsker og arbejd med produktet i er godt ventileret rum eller udendørs. Inden arbejdet afsluttes rengøres alle overflader med rent vand. Fjordbutikken henviser i øvrigt til Kaustisk soda, sikkerhedsdatablad og skulle uheldet være ude så kan der ringes til Giftlinjen +45 82 12 12 12 som har åbent 24 timer i døgnet.