ArchitectMade, 26 cm træ pingvin
En pingvin er en sjælden og smuk fugl, men i Hans Bundes karakteristiske klare, yndefulde linjer med en simpel udformning udtrykkes pingvinens identitet gennem en glat sort "jakke". Denne majestætiske fugl blev oprindeligt designet i 1954, men den blev aldrig sat i produktion. Den oprindelige tanke var at kombinere kærligheden til sine søstre med hans facination af pingviner.
Idé og design: Hans Bunde er uddannet sølvsmed og det er i den forbindelse hans arbejder er kendte. Men Bunde var også en nysgerrig person, som elskede at prøve med kræfter i andre materialer, men det skete ikke i forbindelse med hans arbejde, det foregik derhjemme. Pingvinen er resultatet af "hjemmearbejdet" og derfor kom figuren ikke længere.
Højde og materiale: Træ pingvinen måler 26 cm og dette er den største i serie med 3 størrelser. Figuren er fremstillet i bøgetræ. I samme serie findes en 12 cm pingvin kaldet "mini" og en 18 cm pingvin kaldet lille.
Levering: ArchitectMade figurerne leveres i de dekorative hvide æsker, som med et godt indlæg beskytter figurerne under transporten. FjordButikken sikrer med en ekstra kasse, at figuren kommer sikkert frem.
Pleje: Du kan tørre overfladen af med en tør blød klud og ønsker du at give overfladen lidt mere glød og dybde, så kan du tørre den over med en træbalsam.
NOTE: ArchitectMade og dermed pingvinerne udgår fra vores sortiment, så de sidste pingviner sælges til en uhørt lav pris, så vi kan få hylderne tømt og plads til nye varer. Køber du en af vores træfigurer, så gælder vores almindelige fortrydelsesret helt frem til 31. januar 2023. Vi har kun 1 stk. på vores lager.